Stråmænd og tantebestyrelser

Fra den 1. januar 2021 blev det forbudt at være anmeldt som medlem af en bestyrelse eller direktion, hvis man ikke i praksis fungerer som ledelsesmedlem.

Bestemmelsen har vel ikke fået stor opmærksomhed. Mange er ikke bekendt med reglen, men den er vigtig at være opmærksom på, så man ikke kommer i klemme.

Hvad siger loven

Der skal være overensstemmelse mellem registreringen og den faktiske ledelse. Man accepterer ikke længere stråmænd og tantebestyrelser. Eller med andre ord: det er slut med at være ledelsesmedlem af navn og ikke af gavn.

Det har gennem tiden været brugt at indsætte et familiemedlem i bestyrelsen, alene fordi man lige manglede en person. “Manglede” fordi selskabsloven kræver, at en bestyrelse i et aktieselskab skal bestå af mindst tre personer. Det har i sig selv ofte været vovet, idet ansvaret i praksis bestemmes efter den samme målestok som aktive medlemmer. Så man kunne blive ansvarlig for tab i selskabet, selvom man ikke var en aktiv del af beslutningsprocessen. Der er flere domme om bestyrelsesmedlemmer, der ifalder ansvar for undladelser.

Så også i ansvarshenseende var det ikke særlig betryggende at være med i en tantebestyrelse.

Man skal være særligt opmærksom på, at reglen ikke kun gælder ledelsesmedlemmer, der indtræder efter lovens ikrafttræden. Den gælder således alle, der er registreret som bestyrelsesmedlem eller direktør i danske kapitalselskaber. Også fra gammel tid.

Anmelderansvar

En følge af forbuddet er et ansvar for den person, der anmelder ledelsesmedlemmet i registret. Altså den person, man bruger til at stifte og anmelde sit selskab, eller lave ændringer i ledelsen. Det er ansvarspådragende at være anmelder på en registrering, hvor der indsættes en stråmand i et selskab. Som anmelder har man ansvaret for, at registreringen er lovligt foretaget. Man vil kunne ifalde et anmelderansvar, såfremt der indsættes en person i ledelsen, som ikke udøver den faktiske ledelse af selskabet. I værste fald kan det være urigtige oplysninger, og føre til en politianmeldelse. Så alle advokater, revisorer, og internetbaserede foretagender, kan ikke bare uden at sikre sig, hvem man har med at gøre, automatisk indberette ledelsesmedlemmer til Erhvervsstyrelsen. Man skal sikre sig, at anmeldelsen af alle i ledelsen er en anmeldelse af en aktiv ledelse.

Kontrol

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med, om den registrerede ledelse udøver sine ledelsesforpligtelser. Bliver styrelsen opmærksom på, at den registrerede ledelse ikke udøver den faktiske ledelse af selskabet, afregistreres ledelsen, og i yderste konsekvens kan dette betyde tvangsopløsning af selskabet.

Hvad gør man så

Loven betyder, at man i alle danske anpartsselskaber, der er oprettet med familiemedlemmer for at komme op på tre personer, enten skal udfase bestyrelsen eller nedsætte kravet til antallet i vedtægterne, indtil der kun er aktive bestyrelsesmedlemmer i selskabet. I aktieselskaber er der i selskabsloven krav om en bestyrelse med mindst tre medlemmer. Her skal man ligeledes sikre, at alle medlemmer er reelle medlemmer, og ellers udskifte familiemedlemmer, der ikke bidrager, med professionelle medlemmer. Hvis det ikke er muligt, må man overveje at lade selskabet omdanne til et anpartsselskab, og droppe bestyrelsen.

Kontakt advokat Flemming Keller Hendriksen for mere information, eller for en uforpligtende dialog om en professionel bestyrelse med de rigtige medlemmer, på 70 90 90 60 eller fkh@kellerlaw.dk. Vi henviser også til Flemmings bog fra før lovændringen: “Bestyrelser i Virksomheder” for yderligere om valg af bestyrelsesmedlemmer og ledelsesformerne.